Hverdagskamp i hulen
Torsdag aften stod på holdkamp for BC’s 2. hold i hulen mod Gentofte.
Der var fra start af høj intensitet og kamp til stregen. Gentofte stillede med et super stærkt hold og 2. holdet måtte se sig slået 12-1 – øv.
Den ene sejr BC trak i land, var en tæt 3-sætter i 2. herredoublen. Her brillierede Mads og Philip med resultatet 18-21, 21-16, 24-22! Nervepirrende spændende helt til slut – så sejt, at de hiver den hjem. (Mads vinder også fidusbamsen, som man kan se på holdbilledet) :)
Og så havde 2. holdet en debutant - nemlig Simone, der spillede nogle super flotte og spændende kampe!
Til trods for holdkampens resultat, vinder BC til gengæld på kampånd, højt humør og forrygende fællesskab – en kæmpe cadeau til alle hepperne, der kom og støttede holdet.