3.holdet oven på sejr, der sikrede oprykningsspil

Vigtig holdkampsweekend for BC37

I weekenden var klubbens 1-3 hold i spil for at skaffe adgang til oprykningsspillet i deres respektive rækker.

I weekenden var 1.-3. holdet i aktion, idet de skulle sikre sig en (god) plads i deres kommende oprykningsspil.

Der var en stor weekend i vente, idet førsteholdet kunne cementere deres dominans i deres pulje med 7 ud af 7 sejre.
Andenholdet skulle forsøge at anskaffe sig en lovende plads i oprykningsspillet, og tredjeholdet skulle sikre sig den sidste billet til selvsamme oprykningsspil, og undgå at ende som den uheldige 5’er i puljen.

BC 2 - KSI 2
Løjerne startede lørdag kl. 12 i KSI-hallen, hvor BC 2 skulle møde KSI 2.
Det er en hal, der er kendt som en rigtig god hjemmebane, idet forholdene ikke er de bedste. På trods af det spiller andenholdet en fin kamp, og får vundet 5 vigtige point i et 5-8 nederlag.
Det var samtidig nok til at sikre dem en plads i oprykningsspillet til Danmarksserien, hvor de går videre med 47 point.

BC 1 - KBK 4
Kl. 14 var det så førsteholdets tur, idet de på udebane skulle møde bundpropperne i form af KBK 4.
Førsteholdet kom ind til kampen som store favoritter, og det kunne også ses på resultatet. Med en sikker 12-1 sejr fik de sikret sig et ubesejret puljespil og hele 64 point med videre i oprykningsspillet til 3. division.

BC 3 - Gladsaxe Søborg 2
Dagens sidste kamp skulle spilles hjemme i hulen, og det var en vigtig en af slagsen.

Inden kampen lå tredjeholdet nemlig på femtepladsen, men blot ét point bag Drive 5, som heldigvis skulle møde puljens førsteplads.
Der var derfor lagt op til et spændende opgør, og det kom da også ned til de sidste kampe, som skulle afgøre holdets fremtid.

Efter to tætte første runder var stillingen 5-5, og dér tikkede Drives kampresultat ind på badmintonplayer. 7-6 til Drive.
Det betød, at BC skulle vinde alle de tre resterende herredoubler for at komme i oprykningsspillet.
Heldigvis var der ingen slinger i valsen for doublerne, og med tre sikre tosætssejre kunne spillerne fejre et flot puljespil.
Det er nemlig værd at bemærke, at tredjeholdet rykkede op i københavnerserien sidste sæson.

Endnu vildere er det, at BC 2 og BC 3 nu skal møde hinanden i en sjælden intern holdkamp. Det sker d. 4/2 kl 19.15.

Med det runder vi af for en meget spændende holdkampsrunde, hvor BC 1-3 alle fik sikret sig en plads i deres oprykningsspil.

BC37 Badmintonklub - Strandlodsvej 69 - 2300 København S